Svæveflyvning

Har man først een gang prøvet at flyve i et moderne svævefly, glemmer man det aldrig.
At sidde trygt og sikkert højt over landskabet og mærke, hvordan man langsomt stiger til vejrs eller hastigt glider ud over landet, er en helt utrolig følelse. Det er en afslappende hobby og på samme tid en altid udfordrende sport.
Det er frihed og naturoplevelse på samme tid.

At blive svæveflyver stiller ikke specielle krav til forkundskaber, eller helbred.
Svæveflyvning kan dyrkes af kvinder og mænd på lige fod. Hidtil har sporten af uforklarlige grunde været dyrket mest af mænd. Der er dog intet i forbindelse med svæveflyvningen, der skulle gøre det vanskeligere for kvinder at blive svæveflyvere, og flere piger end tidligere dyrker i dag svæveflyvning med stort udbytte.

Blandt svæveflyvere ses alle aldersgrupper. Man kan starte som teenager, og man bliver ikke som i fysisk krævende sportsgrene udbrændt i en ung alder. Minimumsalderen for at få lov til at flyve alene er 14 år, og når man er fyldt 16 år, kan man få udstedt et Svæveflyvecertifikat (S-certifikat).

Fra jorden ser man normalt ikke meget til svæveflyene.
Flyvningen foregår lydløst og oftest i højder mellem 500 og 2000 meter, altså væsentligt højere end de små motorfly, man normalt lægger mærke til. For svæveflyveren betyder det en følelse af frihed og en fantastisk udsigt over landskabet.

I Nordjysk Svæveflyveklub bliver svæveflyene trukket op med et spil eller slæbt til vejrs af et motorfly. Efter frikobling starter den egentlige svæveflyvning.
Svæveflyet glider nu lydløst, men ofte med stor hastighed gennem luften, indtil man møder en opadgående luftstrøm. På denne opdrift (termik), der er dannet af solens opvarmning af jordoverfladen, kan svæveflyet stige opad og således "tanke op" til den videre flyvning. Ofte foregår flyvningen i selskab med rovfugle, der bruger den samme energibesparende flyveteknik.

Den dygtige pilot kan ved at udnytte termikken flyve adskillige timer og tilbagelægge mange hundrede kilometer. Hvis termikken slipper op må man lande. Hvis man er for langt væk fra sin egen landingsplads, søger man hen til en anden landingsplads eller lander på en mark.

Hvis man er landet på en mark med sit svævefly, kan flyet hurtigt skilles ad, og transporteres hjem til klubben igen på dertil indrettede transportvogne. Der er således aldrig tale om en "nødlanding" når en svæveflyver lander på en mark, det er en del af svæveflyve uddannelsen også at træne denne færdighed.

Hvert år afholdes der konkurrencer og mesterskaber i svæveflyvning. Piloter konkurrere i at flyve længst og hurtigst. Ofte er der lavet en fastlagt rute på mellem150 og adskillige hundrede kilometer som piloten skal gennemføre hurtigst muligt. Ofte med gennemsnitshastigheder på langt over 100 km/t .

Det glæder nu for piloten at finde termikken og udnytte vejret bedst muligt samtidig med at han skal navigere og flyve flyet, noget som kræver stor koncentration.
Heldigvis er der stor frihed i luften, den ene dag kan man konkurrere næste dag blot hyggeflyve eller hvad med at lære at kunstflyve, udføre loop, rygflyvning og meget andet.
Mulighederne er mange.